EUD's visioner for Europa
Det er på høje tid med en Borgerens Dagsorden
Hvilket Europa ønsker du? Det er et basalt spørgsmål, der aldrig er blevet stillet til borgerne i EU. I stedet har EU-lederne præsenteret deres model, som et "EU uden alternativer". Du kan læse om vores visioner for EU, og hvis du synes om det - kan du tilslutte dig vores netværk.
Et EU med mangfoldighed og fleksibilitet
Vi ønsker et EU med plads til mangfoldighed og fleksibilitet baseret på et frit samarbejde blandt uafhængige lande, der er enige om nogle fælles standarder og værdier. Disse kunne opsummeres i et simpelt dokument på ca. 50 paragraffer.
Europa i hjertet på borgerne
Vi tror, at hvis borgerne har kendskab til og forstår, hvordan Europa udvikler sig, er det mere sandsynligt, at de vil tage konceptet til sig og involvere sig i det. En konstruktiv debat vedrørende nye ideer og begreber for et bedre EU vil hjælpe kultiveringen af en europæisk identitet.
Mange nye former for samarbejde
I et reformeret EU vil der dukke nye samarbejdsmetoder op, ideer vil blive udvekslet mellem medlemsstater og politikker kan implementeres selektivt snarere end ensartet.
Et decentraliseret "Borgernes Europa"
I et decentraliseret "Borgernes Europa" vil politik fokusere på "Borgernes Dagsorden". Beslutninger vil træffes tættere på borgerne eller oven i købet af borgerne selv.
Åbenhed og demokratisk kontrol
EU's aktiviteter vil være fuldstændig transparente og demokratisk kontrollerede. Borgernes rettigheder, kulturel diversitet and en høj grad af demokrati på alle niveauer betragtes som værende vigtige værdier og aktiver.
En ny politisk bevidsthed og større ansvarlighed
Et mere demokratisk EU vil have en positiv indflydelse på de nationale demokratier. Politikere, der oprigtigt betragter sig selv som ansvarlige over for deres valgkreds, vil få gavn af en ny politisk bevidsthed, der vil gøre det umagen værd for alle at involvere sig i politik.

